Pressemeddelelse

Aldi

September 2016

 

Aldi sætter mål for bæredygtig kaffe

 

Discountkæden Aldi definerer nu bæredygtighedsstandarder for kaffe med en indkøbspolitik, der sætter ambitiøse målsætninger for kaffeindkøbet til kædens 222 butikker.

 

Dyrkningen af kaffe sikrer eksistensgrundlaget for 25 millioner småbønder i Afrika, Asien og Latinamerika. Som international detailkæde er Aldi en betydelig kaffeproducent- og forhandler, og Aldi ønsker at bidrage til en forbedring af de sociale, miljømæssige og økonomiske forhold i leverandørkæden for kaffe.

 

Derfor vil Aldi løbende øge andelen af certificeret kaffe for kædens egne mærker. Inden udgangen af 2016 vil Aldi i Danmark omstille mindst 30 procent af den mængde rå kaffe, som anvendes til kaffeprodukter, til kaffe, der enten er certificeret i henhold til UTZ, Fairtrade, Rainforest Alliance eller er økologisk. Inden udgangen af 2020 øges dette mål til mindst 50 procent.

 

"Ansvarlighed og bæredygtighed er en grundlæggende del af vores koncept på samme niveau som lave priser og høj kvalitet. Det er derfor helt naturligt for os at tage ansvar i leverandørkæden, også når det gælder indkøb af kaffe," siger vicedirektør i indkøb, Thomas Bang og fortsætter.

 

"Vores erklærede mål er at bæredygtige produkter skal være en selvfølge, både for os og vores kunder".

 

Internationalt perspektiv og nationale målsætninger


Den danske målsætning er en del af en international kaffe-indkøbspolitik for hele Aldi Nord-koncernen, der dækker ni lande. Ud over at øge mængden af certificeret kaffe forpligter kæden sig også til at fremme bæredygtig kaffedyrkning, at forbedre arbejdsforholdene i kaffe-leverandørkæden og at igangsætte et kaffeprojekt direkte i dyrkningsområdet samt gøre sporbarheden af den bæredygtige kaffe lettere tilgængelig for forbrugeren.

 

Aldi har i flere år engageret sig i at sikre bedre forhold i kaffe-leverandørkæden. Kæden har siden 2009 været medlem af Common Code for the Coffee Community Association (4C), der fremmer en bæredygtig dyrkning af kafferåvarer og bidrager til at forbedre de sociale og økonomiske livsvilkår for kaffebønderne i oprindelseslandene.

 

Offentliggørelsen af kaffe-indkøbspolitikken kommer i umiddelbar forlængelse af en lang række initiativer inden for bæredygtighed. Aldi offentliggjorde i august sin første bæredygtighedsrapport, hvor man blandt andet kan læse nøgletal og målsætninger for områder som kakao, palmeolie, dyrevelfærd, fisk samt træ, pap og papir.

 

Fakta om Aldi

  • En af verdens største discountkæder
  • Har egne kaffe-risterier i Weyhe og Herten
  • Åbnede i 1977 Danmarks første discountbutik
  • Har over 220 butikker i Danmark
  • Beskæftiger ca. 2000 ansatte i Danmark

 

Pressemeddelelse (PDF)

* Fodnoter og retslige henvisninger

*
På grund af større efterspørgsel end beregnet kan en artikel i enkelte tilfælde være udsolgt allerede på første salgsdag, Vi håber på din forståelse
***
Læg venligst mærke til, at denne vare ikke er tilgængelig i alle filialer. Skulle varen ikke mere være på lager i din filial, vil vi gerne forsøge at bestille den fra en anden filial.