aldi_dk_prisfald_slider_03_final.png

Om os

Hjerteligt velkommen til ALDI.

Vi hører til Europas førende handelsselskaber. I Tyskland ligger vi som nr. 1 inden for discount. I 2013 kunne vi se tilbage på en 100 år lang købmandstradition: Fra at være en lille kerneforretning i Essen-Schonnebeck har vi udviklet os til at blive den meget succesfulde gruppe ALDI NORD, som er repræsenteret i ni europæiske lande med over 70 regionale selskaber. Det afgørende bidrag til den igangværende succes kommer fra vores 53.000 medarbejdere i Tyskland og i Belgien, Danmark, Frankrig, Luxembourg, Holland, Polen, Portugal og Spanien.

100 år gammel købmandstradition

100 år gammel købmandstradition - vi takker for din tillid!

Den 10. april 1913 grundlægger faderen til begge af de to kommende virksomhedsentreprenører Karl og Theo Albrecht "Handel mit Backwaren" i Essen-Schonnebeck.Moderen Anna, der også kommer fra en familie af købmænd, åbner i 1914 sin første købmandsbutik - kernen i et vellykket, kundeorienteret virksomhedsprincip, der senere skriver sønnerne ind i Tysklands handelshistorie. Brødrene Karl og Theo Albrecht overtager familieforetagendet i 1945. Allerede tre år senere påbegynder de udvidelse til filialdrift og fastlægger ved samme lejlighed deres koncept til at omfatte et produktudvalg af god kvalitet, lave priser og beskedne omkostninger. Virksomheden vokser hurtigt - også ud over Essens bygrænser - og allerede i 1954 omfatter filialnettet 77 afdelinger. Kerneforretningen i Essen-Schonnebeck bliver den første butik med selvbetjening. Et år senere, i 1955, findes der 100 filialer i Nordrhein-Westfalen. De to brødre besluttede i 1961 at opdele det eksisterende filialnet indbyrdes. Karl koncentrerede sig om det sydlige, mens Theo tog sig af Tysklands nordlige område. Det familiære bånd resulterer i et tæt samarbejde mellem de to virksomheder.

ALDI kommer fra Albrecht

ALDI's logoer - ALDI kommer fra Albrecht

Under navnet ALDI (sammentrækning af ‚ALBRECHT Diskont') ruller Theo Albrecht sit filialnet ud i Nordtyskland i 1962. Princippet: "At koncentrere sig om det væsentligste". Og det er kunden! Hos ALDI skal der altid være et udvalg af kvalitetsprodukter til de lavest tilgængelige priser. Dette skal gerne gøres uden kostbare butiksdesign og støjende reklamer. ALDI's pris/ydelses-forhold er i 60'erne og 70'erne den bedste reklame. Selvom ALDI i lang tid ikke længere udelukkende har solgt "direkte fra pallen", har ALDI's rabatkoncept alligevel fungeret i over 60 år i stort set uændret form.

Kundeorienteret sortimentsudvikling

I løbet af de seneste årtier har vi udvidet vores sortiment til også regelmæssigt at omfatte masser af innovative produkter og tjenesteydelser: fra mel, sukker og konserves i 60'erne efterfulgt af kosmetik og de første kampagnevarer såsom tekstiler og husholdningsartikler, kød, ost og mejeriprodukter på køl, frisk frugt og grøntsager, vin og færdigretter til tjenesteydelser såsom ALDI's blomster, ALDI Talk eller ALDI's rejser samt fersk kød og friskbagt brød i dag.

I 1990'erne blev ALDI et anerkendt sted at handle såkaldte luksusvarer. I dag kan man også handle elektronik, kvalitetsolivenolie og gourmetprodukter hos os. Ydermere er vi ved at udvikle en bred vifte af økologiske produkter, ligesom vi tilbyder certificerede træ-og papirprodukter og bæredygtigt producerede fiskeprodukter. I stigende grad tager vi desuden hensyn til miljømæssige og sociale anliggender i udformningen af vores produktudvalg.

Kundeorienteret sortimentsudvikling
Kundeorienteret igennem årtier - udviklingen af vores produktsortiment.

Koncernen ALDI NORD

Organisationen ALDI - regionalselskaberne ALDI NORD Organisationen ALDI - Afdelingerne ALDI NORD/SYD ALDI i Tyskland og i Europa

Decentraliseret og tæt på kunden

Koncernen ALDI NORD har siden 1960'erne været organiseret i regionalselskaber. Det har mindst to fordele: For det første muliggør vores decentraliserede organisationsstruktur og vores avancerede logistiksystem enkel og effektiv drift. For det andet er vi altid tætte på vores kunder og kender deres behov nøjagtigt.

De 35 ALDI-regionalselskaber i Nord-, Øst- og Vesttyskland er hver repræsenteret af en leder og råder i gennemsnit over omkring 70 butikker. I Tyskland beskæftiger vi over 28.000 ansatte, herunder 2.500 elever, som aktivt deltager i den proces, det er at overbevise vores kunder om vores kvalitet hver eneste dag.

I øvrigt: Med ALDI SÜD er vores virksomhedsgruppe et familieforetagende. ALDI SÜD er repræsenteret med 31 virksomheder i Vest- og Sydtyskland.

Også succes i det øvrige Europa

Siden 1970'erne har koncernen ALDI NORD med stor succes udvidet ALDI's discountkoncept til det øvrige Europa.

Tyskland siden 1961 mere end 2.400 filialer
Holland siden 1973 mere end 490 filialer
Belgien siden 1976 mere end 440 filialer
Danmark siden 1977 mere end 220 filialer
Frankrig siden 1988 mere end 900 filialer
Luxembourg siden 1991 mere end 10 filialer
Spanien siden 2002 mere end 250 filialer
Portugal siden 2006 mere end 40 filialer
Polen siden 2008 mere end 90 filialer

Og vi vokser stadig. I Belgien, Danmark, Frankrig, Luxembourg, Holland, Polen, Portugal og Spanien sætter flere og flere forbrugere deres lid til ALDI's løfte: "Kvaliteten helt i top - prisen helt i bund".

ALDI og markedsundersøgelser

For næsten 30 år siden kom en imageundersøgelse foretaget af Hill+Knowlton i foråret 1986 til følgende konklusion: "Discountaktøren har genereret så omfattende popularitet med sit ry for et fortrinligt pris/ydelses-forhold, at den er nået op i top ti og dermed i det fine selskab sammen med virksomheder som Daimler-Benz, Siemens, Nixdorf, IBM, Bosch, Bayer, Volkswagen, BMW og BASF. "Den positive bedømmelse af brandet ALDI hos forbrugere i Tyskland har bekræftet denne tendens i regelmæssige undersøgelser gennemført igennem de efterfølgende år.

Reader's Digest - MOST TRUSTED BRAND 2012

ALDI holder sit løfte!

ALDI lå højt på BBDO Consulting Ranking i 2012 og er det næststørste handelsselskab i Tyskland. 99 % af alle tyskere kender ALDI, og næsten 87 % af forbrugerne køber regelmæssigt ind i en ALDI-butik. I en læserundersøgelse i Det Bedste har ALDI toppet i otte år - senest i 2012 - som Tysklands mest troværdige handelsmærke. I marts 2013 offentliggjorde brandkonsulentfirmaet Interbrand deres årlige analyse af de mest værdifulde brands i Tyskland. Undersøgelsen inddrager bl.a. betydningen af handelsselskaberne i forhold til kunders købsbeslutning. I lighed med tidligere år ligger ALDI endnu engang på førstepladsen. I maj 2013 indtog ALDI tilmed listen over de 100 mest værdifulde brands i verden og kom på en niendeplads over de mest værdifulde internationale brands i forbindelse med BrandZ's årlige undersøgelse af brandværdi.

Det glæder vi os over!

ALDI NORD er den detailvirksomhed, der kan pryde sig af den længste kundefastholdelse: 91 % af vores kunder har købt ind hos os i 10 år eller længere, hvilket bl.a. "Fanfocus Deutschland" fra Mainz "Forum! Marktforschung" kunne fastslå ultimo 2013 på baggrund af en repræsentativ forbrugerundersøgelse. Og det takker vi for!

ALDI på fremtidskurs

100 års tradition, der ikke tager sig gammel ud! Vi ser nemlig regelmæssigt på, hvordan vi kan forynge ALDI. Dette omfatter udvikling af det permanente sortiment, et attraktivt, moderne emballagedesign samt underholdende og informativ udformning af vores tilbudsavis og vores tilstedeværelse på internettet. Vi vil gerne fortsat kunne gøre vores kunder tilfredse med kvaliteten af vores tilbud. Vi vil også gerne være en attraktiv lokalleverandør i nystartede filialer. Siden 2012 har vi både løbende moderniseret og ombygget eksisterende butikker, ligesom vi har bygget nye. I de større butikker vil vi gerne gøre shopping endnu nemmere og mere praktisk for vores kunder. De skal ganske enkelt føle sig godt tilpas hos os. Det gør vi igennem et nyt belysningskoncept, friske farver, bredere gange og en meget klarere varepræsentation.
Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen!

ALDI på fremtidskurs - nye filialer
Vores nye filialer opbygges som moderne lave bygning med store vinduer.

ALDI på fremtidskurs - frisk bagværk
I vores butikker tilbyder vi frisk bagværk fra en brødstation.

ALDI på fremtidskurs - nyt belysningskoncept, friske farver, bredere gange

ALDI på fremtidskurs - nyt belysningskoncept, friske farver, bredere gange

* Fodnoter og retslige henvisninger

*
På grund af større efterspørgsel end beregnet kan en artikel i enkelte tilfælde være udsolgt allerede på første salgsdag, Vi håber på din forståelse
***
Læg venligst mærke til, at denne vare ikke er tilgængelig i alle filialer. Skulle varen ikke mere være på lager i din filial, vil vi gerne forsøge at bestille den fra en anden filial.