Hjælp

Kære kunde.

Vi vil gerne svare på et par af de spørgsmål, vi er blevet stillet omkring vores hjemmeside:

Jeg kan ikke se hele hjemmesiden på min skærm på én gang. Hvad kan jeg gøre ved det?

Vi har optimeret hjemmesiden til skærmopløsninger på 1024 x 768 pixel og højere. For at kunne se hele hjemmesiden på din skærm, kan du ændre skærmindstillingerne ved at følge denne vejledning: I Windows skal du klikke på "Start-knappen" nederst til venstre for at åbne programmenuen. Via programmet "Kontrolpanel" får du adgang til systemindstillingerne (i ældre Windows-udgaver finder du dette punkt i undermenuen "Indstillinger"). I kategorivisningen finder du under menupunktet "Udseende og temaer" ("Indstillinger" i ældre udgaver af Windows) punktet "Skift skærmopløsning". Her kan du ændre den aktuelle skærmopløsning.

Hvis du arbejder på en Mac, åbner du kontrolfelterne via æblemenuen øverst til venstre. Felterne aktiveres under menupunktet "Kontrollinje", hvorefter de vises nederst på skærmen. Når du kører over kontrolfelterne med musen, vises ikonet "Skærme". Her kan du efter åbning af det relevante vindue ændre opløsningen.

Brugere af SuSE Linux kan ændre opløsningen med SaX2. SaX2 åbnes via menuen System - Konfiguration - SaX2 eller ved at kalde "sax2" i en konsol (som root). Opløsningen indstilles under punktet Visning - Farver/opløsninger. Efter et klik på først "Ændr konfiguration" og derefter på "Egenskaber" er det muligt at indstille den ønskede opløsning.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har aktiveret Javascript?

Du vil fortsat kunne se og navigere rundt på de enkelte sider, men der vil være en række funktioner, som ikke kan anvendes. Du vil fortsat kunne nå ind på siderne ved at klikke på området "Indhold" nederst på hjemmesiden og her vælge den ønskede side direkte fra indholdssiden.

Jeg vil gerne udskrive de aktuelle tilbud. Er det muligt at udskrive de aktuelle tilbud, og hvad skal jeg i givet fald være opmærksom på?

Nederst på hjemmesiden finder du knappen "Udskriv". Når du klikker på denne knap, tilbydes du en enkelt side til udskrivning.

Vær opmærksom på, at printermarginerne i venstre og højre side skal være 1 cm - ellers kan det ikke garanteres, at siden udskrives i fuld bredde.

Jeg vil gerne anbefale siden videre til en bekendt. Hvordan gør jeg det?

Nederst på hjemmesiderne er der altid en knap med teksten "Anbefal siden". Når du klikker på den, åbnes et nyt vindue, hvor du kan indtaste din egen e-mail-adresse og e-mail-adressen på den, du vil anbefale siden til, samt en lille tekstbesked. Efter et tryk på knappen sendes der en e-mail til modtageren med dine oplysninger. Hvis vinduet lukkes med knappen "Luk", sendes der ingen e-mail

Jeg vil gerne modtage aktuelle oplysninger via nyhedsbrevet. Hvordan tilmelder jeg mig?

Øverst til højre på hjemmesiden finder du menupunktet "Nyhedsbrev". Her kan du indtaste din e-mail-adresse - du vil kort efter modtage en svarmail, som du bedes bekræfte. Når vi har modtaget denne svarmail fra dig, bliver du ført på listen over modtagere af ALDI nyhedsbrevet.

Du kan også tilmelde dig via menupunktet "ALDI service" og underpunktet "Nyhedsbrev -> Tilmelding".

Jeg ønsker ikke længere at modtage nyhedsbrevet.

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet. Vælg menupunktet "ALDI service" og underpunktet "Nyhedsbrev → Afmelding". Du behøver blot at indtaste din e-mail-adresse og bekræfte med et klik på knappen "Afbestil". Dit navn bliver øjeblikkeligt fjernet fra mailinglisten.

Jeg ønsker at ændre min e-mail-adresse. Hvordan gør jeg det?

Først finder du øverst til højre på hjemmesiden menupunktet "Nyhedsbrev". Her kan du indtaste din nye e-mail-adresse - og bekræfte den svarmail, som du får tilsendt. Når vi har modtaget denne svarmail fra dig, bliver du ført på listen over modtagere af ALDI nyhedsbrevet.

Derefter kan du afmelde din gamle e-mail-adresse via menupunktet "ALDI service" og underpunktet "Nyhedsbrev -> Afmelding". Når du har indtastet din e-mail-adresse og bekræftet ved at klikke på knappen "Afbestil" bliver dit navn øjeblikkeligt fjernet fra mailinglisten.

Hvor og hvordan finder jeg oplysninger om produkterne i "ALDI Aktuelt"?

Der er flere måder at få flere oplysninger om vores aktuelle tilbud på. Alle kommende tilbud findes på internettet under knappen ALDI Aktuelt. Du kan også få oplysninger om vores aktuelle tilbud ved at abonnere på vores nyhedsbrev. I butikkerne får du brochuren "Information fra ALDI", som oplyser om næste uges aktuelle tilbud.

I den øverste menulinje under punktet "Sortiment" finder du underpunkterne "Nye varer i sortimentet" og andre menupunkter med henvisninger til vores sortiment. Hvad indeholder de forskellige varegrupper?

Under "Nye varer i sortimentet" listes alle de varer, som inden for få dage eller uger er blevet optaget i vores faste sortiment, og som vi ikke tidligere har tilbudt i butikkerne.

Jeg vil gerne se, hvor ALDI filialerne ligger i forhold til mit lokalområde. Hvordan bærer jeg mig ad med det?

Under menupunktet "Virksomheden" finder du undermenuen "Find butik". Her kan du finde frem til, hvor ALDI filialerne ligger i forhold til din bopæl. Når du har valgt menupunktet, kan du indtaste et postnummer eller et bynavn. Bekræft indtastningen, og du får vist en liste over de nærmeste ALDI filialer. Det indbyggede ruteplanlægningsværktøj gør det nemt at finde den hurtigste vej til den ønskede ALDI filial.

Hvis du søger en ALDI filial i udlandet, kan du via ALDI international klikke dig ind på de nationale ALDI hjemmesider og dér søge efter nærmeste ALDI filial i forhold til dit opholdssted.

Velkommen i vores butikker

Dit ALDI Team