09.05.2019 Mød Jesper Skibby, bliv klogere på FN’s verdensmål – og få en sjov oplevelse for hele familien i ALDI’s telt når kampagnen, Danmark for Målene, kommer forbi forskellige byer.
Kampagnen, Danmark for Målene, handler om at udbrede kendskabet til FN’s 17 verdensmål. Mål, der skal være med til at sikre en mere bæredygtig verden for alle inden 2030. Den landsdækkende kampagne vil komme ud til 48 danske byer, og udbrede kendskabet om verdensmålene på en aktiv, sjov og anderledes måde. Sammen skal vi gøre verdensmål til hverdagsmål.
ALDI er partner i kampagnen og inviterer til et sjovt og lærerigt arrangement om FN’s 17 Verdensmål, fyldt med konkurrencer for både børn og voksne. I ALDI’s telt kommer der til at foregår en række aktiviteter for både krop og sjæl, og der er mulighed for at vinde et gavekort til ALDI på 5000 kroner. Derudover kommer den tidligere professionelle cykelrytter, Jesper Skibby, som vil tale om glæden ved at cykle for at få endnu flere cykler på gaderne.
For en bedre fremtid
ALDI har selv tilsluttet sig de 17 verdensmål, og det er ifølge CSR-manager i ALDI, Katrine Milman vigtigt, at få udbredt kendskabet til verdensmålene, så vi sammen kan løfte vores verden i en mere bæredygtig retning.
”ALDI har i en årrække allerede været i gang med en omfattende proces, hvor vi er meget optagede af at finde bæredygtige løsninger i hele vores kæde. Flere og flere butikker får solceller på taget, vi har mere fokus på økologi og lokalt producerede varer, vi har en omfangsrig plastikstrategi og vi har et tæt samarbejde med NGO’er. Derfor er det vigtigt for ALDI, at være med til at finde løsninger på de udfordringer, som vi står overfor”, siger Katrine Milman.
Men ifølge CSR-manageren er det vigtigt, at alle er med til at gøre fremtiden mere bæredygtig.
”Vi skal alle være med. Det er hverdagens små ændringer, som kan være med til skabe store forskelle. Derfor er det også en sjov og hyggelig måde, at få fortalt om FN’s verdensmål ved at komme ud i øjenhøjde med danskerne”.
Danmark for Målene kører fra maj til august og besøger 48 byer i perioden.
Læs mere om ALDI’s partnerskab samt hvornår karavanen kommer forbi de forskellige byer på vores hjemmeside.
Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende
Dette tilbud er udløbet
Påmindelse aktiv
Bekræftelse af påmindelse
Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.
Bekræft din e-mailadresse
Bekræft dit telefonnummer
Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer