13.09.2019 ALDI Danmark planter et træ for hver af sine medarbejdere, når Danmarks Naturfredningsforening og TV 2 planter træer i det storstilede indsamlingsshow ”Danmark planter træer” lørdag den 14. september.
Målet for Danmarks Naturfredningsforening og TV 2 er at indsamle penge nok til at plante en million træer. ALDI vil gerne være med til at gøre en helt konkret indsats for klimaet og planter derfor 2750 træer – et per medarbejder i ALDI Danmark.
ALDI vil reducere CO2-udledningen med 40 % i 2021
I ALDI’s samlede klimabelastning er det driften af butikkerne, der står for størstedelen af CO2-udledning, og her er det særligt køling af varerne og belysning, der bruger energi. Derfor har ALDI allerede udskiftet al belysning på lagrene og i alle butikker til LED-belysning, og dermed sparet 40 % af det energiforbrug, der før blev brugt til belysning.
”I ALDI har vi en ambitiøs klimastrategi og en målsætning om at reducere vores CO2-udledning med 40 % i 2021. Det kræver en stor og aktiv indsats, hvor vi både skal sænke vores energiforbrug og samtidig øge vores brug af vedvarende energi. ALDI’s medarbejdere leverer en kæmpe indsats for at gøre hver dag endnu bedre for vores kunder. Derudover har de også har en stor aktie i at sætte fokus på de mange bæredygtige tiltag, som vi har i ALDI. Derfor planter vi et træ for hver af vores medarbejdere” siger CSR-chef Katrine Milman.
"Danmark planter træer" er et samarbejde mellem TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening. Kampagnen skal engagere danskerne til i fællesskab at gøre en forskel for klimaet ved at plante træer og rejse nye folkeskove i Danmark.
Kampagnen kulminerer i et stort indsamlingsshow lørdag d. 14. september kl. 19.30 på TV 2.
Om ALDI’s internationale klimaindsats:
ALDI har en målsætning om at reducere CO2-udledningen med 40 % i 2021 i forhold til 2015.
For yderligere info:
CSR-chef, Katrine Milman. katrine.milman@aldi.dk
Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende
Dette tilbud er udløbet
Påmindelse aktiv
Bekræftelse af påmindelse
Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.
Bekræft din e-mailadresse
Bekræft dit telefonnummer
Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer