11.10.2019 ALDI og Red Barnet udvider samarbejdet, så danskerne fremover kan donere deres pant til Red Barnet i en af ALDI’s butikker rundt om i Danmark.
Du kan nu være med til at støtte Red Barnets arbejde med at skabe langsigtede forandringer for udsatte børn og unge i Danmark. ALDI har installeret donationsknapper til fordel for Red Barnet på pantautomaterne i alle kædens butikker over hele landet. Red Barnet har ikke været at finde som donationspartner på en pantknap i dagligvarehandlen siden 2012, derfor er der glæde og store forventninger til den nye aftale med ALDI.
"Det er en fantastisk udvidelse af vores partnerskab med ALDI, at ALDI’s kunder nu også får mulighed for at donere værdien af deres pant til Red Barnet. For hver doneret pantflaske kan vi komme lidt længere med vores arbejde for blandt andet at få flere udsatte børn i Danmark med i fællesskabet og sikre dem den trygge barndom, som alle børn fortjener,” siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Udvidet retursystem
Pantsystemet er udvidet til også at inkludere juice og saft, hvilket betyder, at 52 mio. flere emballager kommer ind i pantsystemet hen over de næste par måneder.
”Med den aktuelle udvidelse af retursystemet forventer vi at øge indleveringen af pant med ca. 6 %, og vi håber selvfølgelig, at vores kunder vil sende nogle af de penge videre til Red Barnet,” siger Katrine Milman, CSR-chef i ALDI.
I forbindelse med omstillingen får alle pantautomaterne nyt udseende, og hos ALDI håber man, at kunderne tager positivt imod opfordringen til at donere - også selv om man måske ikke har lyst til at donere det hele.
”Man behøver ikke donere alt sin pant. Selv en enkel flaske gør en forskel. Så man kan jo vælge blot at donere de førte 3-4 dåser eller flasker til Red Barnet og tage resten selv.”, siger CSR-chefen.
ALDI og Red Barnet indgik i januar et samarbejde med fokus på at skabe langsigtede forandringer for Danmarks mest udsatte børn og unge. Siden da har ALDI bl.a. stået bag en sommerindsamling til fordel for Red Barnets sommerlejre og doneret frugt og grønt til de selv samme sommerlejre.
Vidste du, at for 100 kr. kan Red Barnet sende et udsat barn på én dags ophold på ferielejr inkl. kost og logi?
For yderligere info:
CSR-chef, Katrine Milman. katrine.milman@aldi.dk
Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende
Dette tilbud er udløbet
Påmindelse aktiv
Bekræftelse af påmindelse
Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.
Bekræft din e-mailadresse
Bekræft dit telefonnummer
Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer