29.08.2022 Hvad kan man bruge de sidste kartofler og en rest ris til? Det hjælper Too Good To Go og ALDI dig med i et nyt opskriftshæfte, der giver inspiration til at bruge resterne og komme madspildet til livs derhjemme.
I Danmark smider vi mad ud for otte milliarder kroner om året. Og de største synder sker hjemme i køkkenerne, hvor hver dansker i gennemsnit smider mad ud for knap 1.000 kroner om året (COWI for ONE\THIRD, 2022).
Det løber op i et årligt madspild i husholdningerne på 247.000 tons. Det svarer til, at en familie på to voksne og to børn smider 20% af deres indkøb ud, eller at hver femte fyldte indkøbsvogn ryger direkte i skraldespanden i stedet for på spisebordet (Miljøstyrelsen, 2021).
Mad med overskud
For at hjælpe forbrugerne med at reducere deres madspild, har Too Good To Go og Aldi udgivet et opskriftshæfte, der byder på lette retter, som både redder maden fra at ende sit liv i skraldespanden og giver dig mere overskud i hverdagen:
“Vi ved, at danskerne rigtig gerne vil gøre mere for at bekæmpe madspild derhjemme, men at de bliver begrænset af, at de mangler inspiration og viden om, hvordan de kan gøre det. Formålet med opskriftshæftet er derfor at give konkrete bud på, hvordan man nemt og billigt kan forvandle sine rester til nye, velsmagende retter,” fortæller Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark.
Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende
Dette tilbud er udløbet
Påmindelse aktiv
Bekræftelse af påmindelse
Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.
Bekræft din e-mailadresse
Bekræft dit telefonnummer
Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer