04.06.2018 Efter mere end 40 år på det danske marked, har Aldi nu for alvor taget hul på revitaliseringen af kæden i Danmark. Butiksnettet skal opdateres, udbygges og moderniseres, og nu tager Aldi endnu et afgørende skridt, for at igangsætte den rejse, med ansættelsen af en ny Vicedirektør, der får ansvaret for ejendomsudviklingen i Aldi Danmark.
41-årige Casper Marck Svendsen er et kendt navn i branchen, og kommer med mere end 19 års erfaring fra virksomheder som Salling Group (tidl. Dansk Supermarked) og Pandora. "Jeg glæder mig helt vildt, til at komme i gang. Jeg mener Aldi har et kæmpe stort potentiale, og med den internationale opbakning er mulighederne kæmpe store", siger Casper, der havde sin første arbejdsdag for Aldi, fredag d.1. juni 2018
Casper's mangeårige erfaring fra store internationale virksomheder gør ham til en oplagt kandidat til, sammen med teamet af ejendomsudviklere, at får sat Aldi på landkortet, en gang for alle.
"Den kæmpe store opgave, der ligger foran os, med at opdatere vores butiksnet, kræver at vi arbejder sammen på tværs af hele landet. Det bliver Caspers opgave, at samle trådene, så vi kan få skabt grundlaget for en positiv udvikling for Aldi Danmark", siger Aldi Danmark's CEO, Finn Tang, om de arbejdsopgaver der venter Casper i sit nye virke.
Casper skal igennem et introduktionsforløb, hvor han blandt andet skal rundt i butikkerne, på lagrene og slutter introduktionsforløbet af med et besøg hos det tyske hovedsæde i Essen.
Kontakt: Vicedirektør for CSR, Marketing & Kommunikation Thomas Bang eller Vicedirektør for ejendomme Casper Svendsen
E-mail: presse@aldi.dk
FAKTA OM CASPER SVENDSEN
Casper Marck Svendsen, 41 år, bosat i Greve, oprindeligt fra Grenå.
Er uddannet elektriker, og efterfølgende ansat i Netto Danmark (1998-2001). Ansvarlig for butiksindretning i Netto Tyskland (2001-2003).
Ansvarlig for butiksudvikling i Netto Tyskland (2003-2004). Ansvarlig for byggeri ved udvidelser og nybyggeri i Netto Danmark (2004-2007).
Key Account Manager/Project Manager i Kasi Group/Pandora i Tyskland og Schweiz (2007-2009) Ansvarlig for etableringen af Pandoras butikker i Asien (2009-2011). International Store Concept Manager i Netto (2011-2014). Group Senior Technical Director, Netto (2014-2018).
Diplom uddannelse i management fra Copenhagen Business Academy (2016-2017)
FAKTA OM ALDI
Aldi Danmark kunne i 2017 fejre sit 40 års jubilæum, og dermed markere discountbranchens indtog på det danske marked. I Danmark er der 187 butikker med knap 2300 medarbejdere fordelt over hele landet.
Aldi Danmark igangsatte i 2017 en omfattende revitaliseringsplan, der med millioninvesteringer markant skal ændre indkøbsoplevelsen i butikkerne. Med til planen hører, at over 150 butikker skal flyttes, udvides, ombygges eller have en omfattende istandsættelse. Det skal medføre at butikkerne får mere fokus på de friske kategorier, såsom frugt & grønt, kød, bake-off og kølevarer, skal gøre kæden mere attraktiv, for det daglige indkøb.
Aldi Danmark er en del af Aldi Nord Gruppen, der er en af Europas største discountkæder, med mere end 5000 supermarkeder i Spanien, Portugal, Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Polen, Danmark og Tyskland hvor man er nummer 1 inden for discount.
Læs mere her.
Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende
Dette tilbud er udløbet
Påmindelse aktiv
Bekræftelse af påmindelse
Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.
Bekræft din e-mailadresse
Bekræft dit telefonnummer
Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer