Information vedr. covid-19
  1. Startside
  2. ALDI App databeskyttelse

ALDI App databeskyttelse

Oplysninger om databeskyttelse

Med ALDI's app kan du gøre brug af forskellige tjenester og tilbud. Du kan f.eks. se vores ugentlige tilbud eller lave en indkøbsliste i et mobilt og praktisk format. I den forbindelse er databeskyttelse meget vigtigt for os. Derfor giver vi dig nedenfor nærmere oplysninger om databeskyttelse:

1.   Dataansvarlig

ALDI Danmark ApS

Herstedøstervej 27-29, bygning C,

2620 Albertslund

Henvendelse til den ansvarlige for databeskyttelse kan ske via mail til persondata@aldi.dk eller pr. brev til ALDI Danmark ApS, att: Persondata, Herstedøstervej 27-29, bygning C, 2620 Albertslund.

2.   Hvad sker der, når du installerer ALDI's app?

ALDI’s app kann downloades via app-stores (Apple iTunes og Google Play), som tilhører tredjemand. Det vil være denne tredjemand, der er dataansvarlig for den databehandling, som sker i forbindelse med brugen af den pågældende app-store. Hvis du har spørgsmål til databehandlingen i forbindelse med brugen af app-store, bedes du henvende dig til udbyderen af den pågældende app-store.

Se afsnit 5. Hvilke personoplysninger behandles ved brug af appen, hvis du vil vide mere.

3.   Dine rettigheder

Hvis dine personoplysninger behandles har du følgende rettigheder:

  • Indsigt:
    • Du har ret til at anmode om indsigt, i hvilke oplysninger vi behandler om dig, og du har ret til at modtage en kopi heraf.
  • Berigtigelse:
    • Du har ret til at få berigtiget urigtige eller ufuldstændige oplysninger om dig.
  • Sletning:
    • I visse situationer har du ret til at få dine oplysninger slettet, f.eks. hvis du trækker dit samtykke tilbage, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde behandlingsformålet eller hvis personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.
  • Begrænsning
    • Du har i visse situationer ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset, f.eks. hvis du bestrider rigtigheden af personoplysningerne og dette skal afklares.
  • Dataportabilitet:
    • Du har ret til at få udleveret personoplysningerne om dig i et maskinlæsbart format, hvis behandlingen af baseret på dit samtykke (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).
  • Indsigelse:
    • Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring, herunder ved profilering hvis det vedrører direkte markedsføring. Ligeledes hvis behandlingen baseres på vores legitime interesse (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f), kan du til enhver tid gøre indsigelse.
  • Trække samtykke tilbage:
    • Hvis vi behandler dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, berører dette ikke lovligheden af den behandling, der er blevet foretaget inden tilbagetrækningen af samtykket. Se nedenfor i afsnit 5, i de konkrete situationer, hvordan du trækker dit samtykke tilbage.

4.   Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage til Datatilsynet, f.eks. i forhold til dine rettigheder eller over vores behandling af dine personoplysninger.

For nærmere information om, hvordan du klager til Datatilsynet, henvises du til Datatilsynets hjemmeside https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/klage-til-datatilsynet/ eller https://www.datatilsynet.dk/.

5.   Hvilke personoplysninger behandles ved brug af appen?

 

5.1. Generel brug af appen

Når du bruger appen, indsamler vi personoplysninger om dig.

Personoplysninger der behandles:

  • Enhedens IP-adresse

Andre oplysninger der behandles:

  •  Stat, land
  • Navn på den fil, der downloades
  • Dato og klokkeslæt for downloading
  • Overført datamængde
  • Meddelelse om, hvorvidt downloading lykkedes
  • Meddelelse om, hvorfor downloading evt. mislykkedes
  • Type styresystem

Vi anonymiserer IP-adressen, således at du ikke kan identificeres.

Formål og retsgrundlag: Vi er nødt til at behandle de ovenstående oplysninger, for at du kan anvende appen. Derudover bruger vi oplysninger til at udføre statistik med det formål at forbedre appens funktionaliteter. Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, i at kunne levere og understøtte samt vedligeholde og udvikle den mest optimale applikationsservice til dig.

Videregivelse: Vi videregiver ikke dine personoplysninger.

Tidsrum for opbevaring: Vi sletter dine oplysninger, når du sletter appen.

 

5.2. Indkøbsliste

Med indkøbslisten kan du altid se på din mobile enhed, hvad du skal huske at købe. Du kan dele listen med andre, f.eks. familie og venner, og også invitere andre til at være med til at redigere den. Din liste ligger lokalt på din enhed, indtil du vælger at dele den med andre. ALDI Danmark har ikke adgang til de oplysninger, du har liggende lokalt.

Personoplysninger der behandles: Din IP-adresse og et ID til brug for at identificere din indkøbsliste.

Formål og retsgrundlag: Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er så vi kan identificere dig og din indkøbsliste, så vi kan holde din indkøbsliste opdateret og gøre det muligt, hvis du ønsker at dele din indkøbsliste med andre via appen. Behandlingen sker på grundlag af vores legitime interesse i at kunne stille de ønskede udvidede indkøbslistefunktioner til rådighed for vores kunder.

Videregivelse: Dine personoplysninger videregives ikke.

Tidsrum for opbevaring: En indkøbsliste, der er delt via invitationsfunktionen, kan slettes ved at slette varerne på listen, og desuden slettes listen automatisk seks måneder efter at være blevet brugt sidste gang. Når du sletter de varer, der står på en indkøbsliste, der er delt via invitationsfunktionen, overskrives den, eller listen slettes automatisk seks måneder efter at være blevet brugt sidste gang. Din IP-adresse slettes, når kommunikationen med vores server er afsluttet.

 

5.3. Butikssøgning

Med butikssøgefunktionen kan du finde butikker i nærheden af din bopæl eller en bestemt lokalitet.

Personoplysninger der behandles: Din IP-adresse og de oplysninger som du indtaster om postnummer, by og/eller gadenavn, eller din GPS-position, hvis du har givet tilladelse til at gøre brug af denne.

Formål og retsgrundlag: Formålet med behandlingen af dine personoplysninger er så vi kan lokalisere den eller de butikker i nærheden af dig. Behandlingen sker på grundlag af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a.

Ret til at trække samtykke tilbage: Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, dog berører dette ikke lovligheden af den behandling, som har fundet sted indtil tilbagetrækningen af samtykket. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage i app-indstillingerne. Desuden kan du i styresystemets indstillinger deaktivere deling af oplysninger om din lokalitet.

Videregivelse: Hvis du har givet tilladelse til at brug af din GPS-position, videregives denne til vores databehandler YellowMap-AG (Casweg 1-5, 76131 Karlsruhe, Tyskland), der understøtter kortfunktionen i vores app, så du kan søge og finde vores butikker. Vi har indgået databehandleraftale med vores databehandler, for at sikre overholdelse af de databeskyttelsesretlige regler.

Dine personoplysninger videregives ikke til tredjemand.

Tidsrum for opbevaring: Din IP-adresse bliver slettet, når du sletter appen. Oplysninger om din lokalitet bliver kun brugt, hvis du har givet samtykke hertil, hvilket du til hver en tid kan trække tilbage, hvorved behandlingen af dine lokalitetsoplysninger vil ophøre eller når du sletter appen.

 

5.4. Adobe Analytics

I appen anvendes analyseværktøjet Adobe Analytics. Adobe Analytics er direkte integreret i appen og gør det muligt at analysere brugeradfærden i appen. Ud fra disse oplysninger kan der opstilles anonymiserede brugerprofiler. Profilerne kan ikke knyttes til bestemte personer, da IP-adressen er anonymiseret.

 

Personoplysninger der behandles:

  • Enhedens IP-adresse

Andre oplysninger der behandles:

  • Land, by
  • Typeenhed
  •  Styresystem
  • Skærmopløsning
  • Farvedybde
  • App-version
  • Dato og klokkeslæt
  • Indhold og funktioner, der er hentet
  • Tidsforbrug i appen

Formål og retsgrundlag: Personoplysningerne behandles til det formål at kunne analysere brugeradfærden i vores app. Behandlingen foretages på grundlag af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a.

Ret til at trække samtykke tilbage: Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, dog berører dette ikke lovligheden af den behandling, som har fundet sted indtil tilbagetrækningen af samtykket. Du kan forhindre, at Adobe behandler oplysninger om din brug af appen, ved at du i appens indstillinger ikke giver samtykke til indsamling og opbevaring af oplysninger.

Videregivelse:

Dine personoplysninger videregives ikke til tredjemand. Dog benytter vi Adobe Analytics, som vores databehandler, der gør brug af godkendte underdatabehandlere, som der er indgået databehandleraftale med, for at sikre beskyttelse af dine oplysninger samt overholdelse af de databeskyttelsesretlige regler.

De oplysninger, der genereres i appen, overføres som udgangspunkt til en server tilhørende Adobe i USA og gemmes der. Da vi har aktiveret IP-anonymisering i denne app, sikres det med de indstillinger, vi har foretaget, at IP-adressen anonymiseres, før der finder geolokalisering sted. Med henblik herpå erstattes den sidste byte i IP-adressen med nuller. Før de genererede oplysninger gemmes, erstattes IP-adressen af enkelte generiske IP-adresser. Adobe bruger disse oplysninger til at analysere din brug af appen for os, til at udarbejde rapporter om app-aktiviteterne og til at levere os andre ydelser i forbindelse med brugen af appen.

Da Adobe Analytics, som er en del af Adobe Inc., er placeret i USA, sker der overførsel til det der kategoriseres som et usikkert tredjeland, men da Adobe Inc. er omfattet af EU-Kommissionens internationale aftale EU-US Privacy Shield, kan der på sikkervis overføres personoplysninger til denne virksomhed.

Tidsrum for opbevaring:

Din IP-adresse bliver anonymiseret med det samme, således at der efter anonymiseringen ikke behandles eller opbevares personoplysninger.

 

Påmindelse af

Fejl! Beklager, der er sket en fejl. Prøv igen senere.

Skal vi sende dig en besked, når varen er i butikkerne? *

Datovælger *

Påmindelsesdag
To dage før
En dag før
Samme dag
Tidspunkt
00:00
01:00
02:00
03:00
04:00
05:00
06:00
07:00
08:00
09:00
10:00
11:00
12:00
13:00
14:00
15:00
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
22:00
23:00

Bemærk
  • For at kunne benytte vores gratis påmindelsesservice, skal du autentificere dig selv. Indsat venligst din e-mailadresse eller telefonnummer og klik på "Aktiver påmindelse". Afhængig af hvilken enhed du har valgt, vil du derefter modtage en besked med et bekræftelseslink i din indbakke eller telefon. Klik venligst på linket for endeligt at aktivere påmindelsen. Derefter er der ikke brug for mere autentificering.
  • Udfyld venligst alle felter markeret med *.
  • For at kunne benytte denne formular skal cookies være aktiveret i din browser.
  • Påmindelsen kan kun aktiveres, hvis du har valgt en dato ude i fremtiden og klikket på bekræftelseslinket i din e-mail eller sms.
  • Din e-mailadresse og/eller telefonnummer vil blive gemt for at kunne sende dig en påmindelse, om den valgte vare samt for at kunne benytte denne service i fremtiden. Du kan enhver tid afmelde dig vores påmindelsesservice via denne side: "Påmindelsesservice Afmeld"
  • Bemærk venligst, at det kun er tilladt at benytte servicen, hvis du selv er indehaver af e-mailadressen eller telefonnummeret.

Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende

Dette tilbud er udløbet

Påmindelse aktiv

Bekræftelse af påmindelse

Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.

Bekræft din e-mailadresse

Bekræft dit telefonnummer

Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer

Vi sender dig en e-mail, så du kan bekræfte din e-mailadresse. Klik venligst på linket i mailen. Hvis bekræftelsessiden ikke vises, bedes du kopiere linket og sætte det ind i din browser.

Vi sender dig en sms, så du kan bekræfte dit telefonnummer. Klik venligst på linket i beskeden.

Vi sender dig en e-mail og sms, så du kan bekræfte din e-mailadresse og dit telefonnummer. Hvis bekræftelsessiden ikke vises, bedes du kopiere linket og sætte det ind i din browser.