De druesorter, der bruges til at fremstille mousserende vine, er for det meste de klassiske franske druesorter som Chardonnay og Pinot Noir. Men i Italien og Spanien bruges der også lokale druesorter som Glera, Macabeo, Parellada og Xarel-lo.
Produktionen af mousserende vin minder indledningsvist om produktionen af hvidvine. Nogle gange anvendes der også røde druer til mousserende vine, men disse presses straks efter høsten, således at der produceres en næsten farveløs vin. Efter den første gæring på ståltanke eller i egetræsfade, udføres en ekstra gæring. Her tilsættes gær og sukker, og vinen fyldes enten på en speciel tryktank (kaldes for Charmat metoden) eller på en flaske der lukkes med en kapsel (kaldes for Traditionel metoden).
I tankene og flaskerne omdanner gær sukkeret til alkohol og kuldioxid, hvormed trykket dannes. Efter anden gæringen er færdig, formes der et bundfald der består af gær. Gærcellerne vil langsomt nedbryde (denne proces kaldes autolyse) og vil frigive smag der minder om ristet brød og kiks, samt molekyler der giver vinen mere fylde og gør boblerne blødere.
Vine der laves på Charmat metoden, som Prosecco, filtreres og tappes under tryk få uger efter anden gæringen er færdig. Disse vine når derfor ikke at få karakter fra bundfaldet. Vine der laves på den traditionele metode, som Champagne, Cremant og Cava, lagers normalt i over ét år med gærresterne. Disse vine vil derfor have ofte have et let præg af ristet brød og kiks.
Når flaskerne er færdiglaget, skal bundfaldet fjernes. Dette blev tidligere gjort ved at dreje flaskerne ved håndkraft på et "pupitres" stativ. I dag gøres dette maskinelt i nogle specielle bure der kaldes ”gyropalette”. Flaskerne drejes over adskillige omgange indtil de næsten står lodret og alt bundfaldet er samlet i flaskens hals. Herefter fryses flaskehalsen i et isbad der er -20 °C, hvorved bundfaldet fryses fast til kapslen. Kapslen åbnes og trykket skyder alt bundfaldet ud. Denne proces kaldes på fagsproget for degorgering.
Lige efter degorgeringen og inden flaksen lukkes, tilsættes en blanding af reserve vin og sukker der kaldes liqueur d’expédition. Processen hvor denne blanding tilsættes til den degorgerede flaske kaldes for dosage. Dosagen hjælper med at afrunde vinen og afgør vinens restsukker. Efter liqueur d’expédition er tilsat, lukkes flasken, typisk med en natur korkprop og en ståltråd lukker. Denne såkaldte lås fastholder korkproppen da der er højt tryk i flaksen.
Mousserende vine indeholder normalt mere restsukker end konventionelle vine. Kulsyren i mousserende vine gør at mængden af restsukker opfattes lavere i forhold til konventionelle vine. Sødmen i mousserende vine kontrolleres af ovennævnte dosage. Brut mousserende vine indeholder op til 12 g/l restsukker, et indhold af restsukker på mellem 12 og 17 g/l gives betegnelsen 'ekstra sec' og mellem 17 og 32 g/l giver betegnelsen 'sec' og 'demi sec' har et indhold af restsukker på mellem 32 og 50 g/l.
Vidste du,
at boblerne i et glas mousserende vin vokser med 0,35 til 0,40 millimeter per sekund. Når de brister på overfladen, frigiver de aromaer, hvilket øger nydelsen.
Måske har du allerede spekuleret over, hvad forskellen på Cava og Prosecco er, eller hvad der præcis betegner en Champagne. Helt generelt har oprindelse og fremstillingsmetode indflydelse på betegnelsen for den mousserende vin. Læs med herunder, hvor vi vil guide dig til forskelle på mousserende vine.
Vino Frizzante
Vino Frizzante er en semi-mousserende vin fra Italien. Den er baseret på hvidvin af høj kvalitet, som enten tilføres kulsyre, eller hvor der dannes kulsyre under anden gæringen.
Prosecco DOC
Proseccos dyrkningsområde strækker sig til den nordlige del af Italien ved den venetianske lagune til foden af Treviso. Alpernes geografiske beliggenhed giver vinstokkene en meget speciel og effektiv beskyttelse mod kolde luftstrømme fra norden. Siden januar 2010 er navnet Prosecco ikke længere anvendt til druesorten, men udelukkende begrænset til dyrkningsområdet. Dvs. at ligesom en Champagne, der skal komme fra den franske region Champagne, skal en Prosecco altid komme fra området omkring Treviso nær Venedig. Druesorten, der hovedsageligt anvendes i produktionen af Prosecco er Glera-druen, der i denne region kaldes Prosecco.
Champagne AOC
Champagne er en mousserende vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Det betyder, at kun Champagne, som produceres i den franske vinregion, Champagne, må bære dette navn. Produktionen af dette højkvalitetsprodukt er strengt kontrolleret og navnet er beskyttet af international varemærkelovgivning. Druerne må kun høstes ved håndkraft og fremstilles udelukkende ved den traditionelle metode. Desuden må der kun anvendes tre druesorter (Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier) til fremstilling af Champagne.
Cava DO
Cava er en mousserende vin, som også kun må produceres ved den traditionelle metode. Største del af produktionen er koncentreret i Catalonien i Spanien, især i dyrkningsområdet Penedès, nær Barcelona. Efter anden gæringen skal vinen lagres i en periode på mindst ni måneder. Den traditionelle produktion svarer kvalitativt til fremstillingen af fransk Champagne og Crémant. Cava fremstilles normalt af typiske spanske druesorter (Macabeo, Parellada, Xarel-lo), og har en meget fin mousse med en frisk og frugtagtig smag.
Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende
Dette tilbud er udløbet
Påmindelse aktiv
Bekræftelse af påmindelse
Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.
Bekræft din e-mailadresse
Bekræft dit telefonnummer
Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer