Jonas Tofterup MW har som den første dansker bestået verdens sværeste vin-eksamen, Master of Wine. Sammen med ALDI skal han opsnuse og udvælge de bedste vine til fornuftige priser. På denne side får du løbende gode tips og tricks til vinens verden – og ikke mindst gode fif om gode vine til forbrugervenlige priser.
Esbjergenseren Jonas Tofterup MW har opnået det, som ingen vinkyndig dansker har gjort før. Han har gennemført og bestået den ypperste uddannelse inden for vinens verden, Master of Wine. På verdensplan er der kun 394 Masters of Wine fordelt på 30 lande.
Og det får ALDI’s danske, vinglade kunder nu glæde af. ALDI og Jonas Tofterup MW har indgået et flerårigt samarbejde, der skal sætte fokus på gode vine til forbrugervenlige priser. Jonas Tofterup MW glæder sig over partnerskabet med ALDI.
”Jeg glæder mig utrolig meget til at finde de bedste vine til markedets bedste priser - til glæde for kunderne”, siger Jonas Tofterup MW.
Jonas Tofterup MW vil hver måned udvælge ekstra gode vine til ekstra favorable priser, som du kan købe i ALDI. ALDI skal være den discountbutik, der bedst forstår kunderne. Vinudvalget skal afspejle danskernes efterspørgsel, derfor vil Jonas Tofterup MW i samarbejde med ALDI’s professionelle vinindkøbere finde de bedste vinoplevelser til forbrugervenlige priser.
”Når man har gennemført Master of Wine-uddannelsen har man en fantastisk bred viden inden for vinbranchen - lige fra drueavl til vinproduktion, og fra markedstendenser til køb og salg af vine. Med den baggrund ved man, hvor meget en vin fra et givent område og af en bestemt kvalitet skal koste. Dermed kan man finde den bedst mulige pris-kvalitet som indkøber af vin. Og det glæder jeg mig til at fortælle mere om til ALDI’s kunder”.
For at gøre det så nemt som muligt at gennemskue hvilke vine der som minimum er gode vine til prisen, vil Jonas Tofterup give de vine, som han har været med til at udvælge, point. Pointene gives på baggrund af hvor god vinen er i forhold til prisen. De point, som vinen får, vil så blive omdannet til en medalje af enten bronze, sølv, guld eller platin.
En bronzemedalje gives til en vin, der er god i forhold til prisen og sølvmedalje til en glimrende vin til prisen. Guld- og platinmedaljer gives sjældent, da disse vine er meget svære at finde, og kun til vine som er helt exceptionelle i forhold deres pris.
Det kan også resumeres således:
Det er ikke let af blive Master of Wine. På verdensplan er der kun 394 Masters of Wine – og Jonas er altså den første fra Danmark.
”Kun cirka 5 % af dem, der påbegynder uddannelsen, afslutter den. De fleste ryger fra ved blindsmagningen til eksamen på andet år, hvor man skal smage 36 vine og fortælle, hvor de er fra, varieteten af druerne, hvad vinen koster, hvilket marked den sælges på, vinens alder og ikke mindst, hvilke personer, der drikker den. Så det er en ret hård uddannelse”, siger Jonas Tofterup.
Men vineksperten har nu også en erfaring ud over det sædvanlige. Ud over sin nye titel har han også en bachelorgrad i fødevarevidenskab fra Københavns Universitet og en kandidatgrad i vitikultur, der er læren om drueavl, samt ønologi, der er læren om vinproduktion. Han har interesseret sig for vin, siden han som dreng sammen med sin familie besøgte Europas vingårde. Men den ypperste uddannelse, Master of Wine, er kronen på værket.
Læs mere om Master of Wine-uddannelsen her.
Beklager, tilbuddet er ikke længere gældende
Dette tilbud er udløbet
Påmindelse aktiv
Bekræftelse af påmindelse
Du vil modtage en påmindelse d. ${date} kl. ${time}.
Bekræft din e-mailadresse
Bekræft dit telefonnummer
Bekræft din e-mailadresse og dit telefonnummer